Når man skal holde en stor fest såsom en komfirmation, et bryllup eller en rund fødselsdag, så vil de fleste gerne gøre lidt ekstra ud af det for at markere den specielle dag. Nogle mennesker gør dette ved at leje et stort lokale, invitere mange gæster og bestille god mad udefra. Men hvordan gør min sin fest helt uforglemmelig?
Festsange er særligt udbredt her i landet, og med dem kan man både sætte fokus på den eller de personer festen holdes for samtidig med at man giver begivenheden en strejf af underholdning.
Men hvorfor synger vi til fest?
I Danmark har der i mange år været tradition for at synge fællessang til fest, og det er en særlig tradition som mange, unge såvel som gamle, værdsætter.
Der findes festsange til enhver lejlighed, og man kan forme dem således at de passer til enhver fest. Man kan enten selv vælge at kaste sig ud i tekstskrivningen, man kan gøre det i selskab med andre eller man kan bestille færdigskrevet tekster online.
Sangene er ofte lavet over velkendte melodier, så alle kan genkende dem og synge med. Mange af sangene er faktisk lavet over udbredte børnesange, så gæster i alle aldre også kan være med.
Ofte er der én person, måske den gæst der har stået for sangen, der synger for og så følger resten af festen med. Selvom man ikke er den store sanglærke, så behøver man ikke at holde sig tilbage, da formålet sjældent er at få det til at lyde finpudset og professionelt.
En sang man aldrig glemmer
De sange man som regel skriver og synger til de store fester i livet omhandler i de fleste tilfælde værten for festen eller den person en given fest holdes for.
Er det en konfirmation for Gustav der er tale om, så handler sangen primært om Gustav, hans personlighed, hans liv og de sjove episoder han som mennesker er gået igennem. Sangen er en måde hvorpå man hylder den festen holdes for, og hvor man samtidig som gæster forenes omkring kendskabet eller relationen til denne person.
I festsange dukker der til tider sjove hemmeligheder eller unikke beretninger op omkring den givne person eller personer, hvilket også betyder at disse sange aldrig går i glemmebogen.
Sangene i deres fysiske form bliver ofte gemt i årevis sammen med de sangskjulere, som de akkompagneres af, så både gæster og værter kan finde dem frem i tide og utide og fremkalde et smil på læben.