Børnesange er lavet til alle som beskæftiger sig med børn og unge. Det er en inspirationside til forældre, lærere, pædagoger og alle andre musik-, sang- og bevægelsesinteresserede. Vi prøver at favne bredt og ambitionen er en side fyldt med inspiration, links og naturligvis med mulighed for jeres input. Mangler I noget på siden eller har I rettelser, så skriv endelig til os.
De første børnesange
Tillykke – I er blevet forældre og har gennemtænkt alt fra bleer og vugge, men har I fået styr på børnesange. Det er formentlig længe siden I har hørt dem sidst. Og så nemt er det heller ikke at finde en rigtig god børnesang som vor mor sang den. Vi kender ellers en masse. Det vil sige første og sidste vers – og så lidt handling. Men som børnene bliver store, så får de styr på deres sange godt hjulpet af pædagoger, der synes at kende de første 1000 sange. Og så bliver de første instruktioner givet fra børnesengen eller vuggen. “Sådan er den ikke”, vil I helt sikkert opleve. Men med mobilen i hånden – og nu med god grund – kan du klare den. Vi har nemlig samlet det der skal være den helt store samling af børnesange, som vi kender den fra vores barndom.
Populære børnesange
Der er et hav af populære børnesange, der forlængst er blevet klassikere. En af de første man stifter bekendtskab med er “Elefantens vuggevise”, med indledningen:”Nu tændes der stjerner på himlen den blå”. Kan de små ikke få nok af elefanter, så kan man køre videre med “Sov sødt lille jumbo” og bliver vi på Savannen er der mere. Det bliver hurtigt til en playliste med dyr fra den Afrikanske Savanne. “Giraffen Gumle – gik en tur” sammen med “fem små aber”. Den kan man godt synge mange gange – for de elsker at krokodillen kommer nærmere og nærmere oooog HAPS.
Men børnene skal jo ikke gejles for meget op.
I skovens dybe stille ro
Når mørket først falder på og de første lange gab truer med at trække kæberne af led, så ved man at det er tid til et stemningsskift. VI skifter playlisten til noget roligt. I kan roligt blive ved skoven som tema. For “jeg ved en lærkerede” og så siger børnene forhåbentligt ikke mer´. Men man kan dog nok godt lade champagnen ligge på køl lidt endnu. Og så er det jo godt at både “Nu falmer skoven” og “Solen er så rød mor” også er her på siderne. Bliver vi på landet kan man synge med på “Marken er mejet”, “Mariehønen Evigglad” og Midsommervisen” er alle sange vi har synget og skrålet med på. Skal man lukke en sengelægningstema må det blive med “Ole Lukøje” eller “Den lille Ole med paraplyen” – og så er det ellers godnat!
De klassiske børnesange
Alle har gået i børnehave og sunget med på de klassiske børnesange. Lige fra “Hjulene på bussen” Mester Jakob – eller staves det Mester Jacob – og “Lille Peter Edderkop”, samt de sidste “Se min kjole”, “Se den lille kattekilling” og naturligvis “Mariehønen Evigglad”. Med dem går man aldrig galt og har man spillet guitar, så ved at man kommer langt her med et D, et snyde-G og et A7. Du kan jo bare Spørge Jørgen. Det er noget der virkelig styrker fællesskabet og det er også derfor det er så godt at synge for og med sine børn. For det fælles binder os sammen. Børnesange er også med til at udvikle børnene – og klæde dem på til de engang selv var børn. Derfor er det også dejligt at kunne lave denne side med masser af børnesange.
Børnesange fra TV
Vi skylder Danmarks Radio en kæmpe tak. Eller rettere Børne-TV afdelingen for “Bamse og Kylling” og et utal sjove børnesange. Molodibog sangen er nok bedst kendt, men der er også “En flue i honningen”, “Bamse og Kylling lyser som solen”. “Stor og gul”, og “Hen til Luna”. Vi skal da også lige om “Askes lille muntre” og skråle med på “Yd Yd” og “nydningen”.
Kaj og Andrea har leveret alt fra plader til CD til Stream. Det er lidt nemmere nu end i 70erne at høre “Kajs sang”, “bakke snagvendt sangen”, Kaj og Andreas duet”, og hoppe med på Kajs rap. Eller kan du huske Kaj og andrea bum tjikke bom eller var det bom tikke bom. Du kan finde dem her.
De gode gamle børnesange
De gamle børnesange kan man også synge stille ved sovetid. “Sov sødelig, sov blødelig”, “Sov sødt, barnlille” og “Sov, mit barn, sov længe” har nok været sunget i de sidste 100 år. Mange af sangene har også aktiviteter som “Bro, bro, brille”, “der bor en bager” og ABC-sangen.
“Der sad to katte på et bord” kvitte vitte vit bum bum og ” en lille Nisse rejste” og naturligvis “Fra Engeland til Skotland” er her også for der skal være det bedste og største udvalg her på siden. “En kort, en lang” og “Klappe klappe kage” skal også med til de små. Kige jer omkring i de mange kategorier og find musik der passer til lejligheden. Jeg gik mig over sø og land er sjov til børnefødselsdage og I en skov en hytte lå bliver kun sjovere med en anden tekst. Højt på en gren en krage, kalder på jægeren, der elsker at klappe, klappe kage.
Man kan næsten skrive en roman kun baseret på titler på børnesange, så mange er der.
Hvilke typer børnesange har vi
Børnesange – er det helt almindelige, som ofte har en masse bevægelse med. Som for eksempel Bro bro brille eller Jeg gik over sø og land. Her kan du finde masser af inspiration til undervisning, børnefødselsdage, legegrupper eller bare til weekend med børn.
Danske sange – er de mere traditionelle børnesange, som er skrevet for vores forældre og bedsteforældre. De bliver glade når de kan synge med for de små. Der er meget tradition i de gamle danske børnesange. Det er derfor ret sjovt at samle og ikke mindst læse og synge dem igen.
Engelske børnesange – det måtte vi bare have med. Med youtube og internet er det nærmest bare blevet helt almindeligt at børnene – ogs¨de små – kan synge med “the wheels on the bus” “London Bridge”
Fødselsdagssange og salmer
Fødselsdagssange – en gang var der kun en – og kun een. Nu vrimler det med fødselsdagssange, så vi har en hel kategori med disse. Det er godt med variation, især når det gælder børn. De elsker nye sjove sange.
Godnathistorier – Det er jo ikke kun sang man kan falde i søvn til. Så der er naturligvis 1. hjælp til den trætte børnefamilie der gerne vil springe noget af aftenritualet over eller have tingene lige ved hånden. I disse tider er der masser af muligheder med en smartphone og en god hjemmeside – som bornesange.dk.
Godnatsange – de kan simpelthen ikke undværes. Intet får børn til at falde mere til ro end nærvær, nærhed og sang. Stille sang der går ind og vugger sjælen i søvn. Og ærlig snak – de små skønne bæster må gerne sove lidt tidligt en gang i mellem,
Salmer – En stor del af den danske sangskat og ikke mindst tradition ligger hos kirken i salmebørgerne. Salmer som “I Østen stiger solen op” og ” Nu titte til hinanden” er nu ret gode og hyggelige.
Sang og bevægelse
Sanglege – Enhver der har sunget med en gruppe af børn ved at når først sangen er i gang er det svært – ja nærmest umuligt at stå stille. Det er nok derfor at workout er sjovest til musik. Der er så fantastiske muligheder for at leve sig ekstra ind i sangene med hele kroppen. Så den var en sikker vinder da der skulle vælges kategorier til bornesange.dk