Jylland mellem tvende have

Melodi af Peter Heise 1860

Tekst af H. C. Andersen, 1859

Jylland mellem tvende have
som en runestav er lagt.
Runerne er kæmpegrave
inde midt i skovens pragt
og på heden alvorsstor
her, hvor ørknens luftsyn,
ørknens luftsyn bor.

Jylland, du er hovedlandet
højland med skov-ensomhed!
Vildt i vest med klittag sandet
løfter sig i bjerges sted.
Østersø og Nordhavs vand
favnes over Skagens,
over Skagens sand.

Heden, ja man tror det næppe
men kom selv, bese den lidt;
lyngen er et pragtfuldt tæppe,
blomster myldre milevidt.
Skynd dig, kom! om føje år
heden som kornmark,
som kornmark står.

Mellem rige bøndergårde
snart dampdragen flyve vil;
hvor nu Loke sine hjorde
driver, skove vokse til.
Briten flyver over hav
gæster her prins Hamlets,
prins Hamlets grav.

Jylland mellem tvende have
som en runesten er lagt
fortid mæle dine grave,
fremtid folder ud din magt
havet af sit fulde bryst
synger højt om Jyllands,
højt om Jyllands kyst.