Og det var en skærsommerdag

G. Rode skrev en masse dejlig tekst til salmer og gamle danske sange. Med “og det var en skærsommerdag” får vi stemning og ikke mindst et indblik i synet på livet på landet.

Tekst af G. Rode
Musik af ukendt men ud fra en gammel folkemelodi

Og det var en skærsommerdag
Og det var en skærsommerdag,
da blev der mylder på gade!
da skulle børnene i skoven ud
at se de grønne blade.
For da var skoven grøn, grøn!
for da var skoven grøn, grøn.

Så gik der bud til den milde sol
om straks at komme og skinne;
så gik der bud til den sorte sky
om helst at lukke sig inde.
For da var skoven grøn, grøn!
for da var skoven grøn, grøn.

Så gik der bud til den blomsterflok
om tæt at samles i klynge;
så gik der bud, om de fugle små
ville øve sig i at synge.
For da var skoven grøn, grøn!
for da var skoven grøn, grøn.

Så gik der bud til de fæle støv
om ej at ligge på veje;
så gik der bud til det bløde græs
Om tørt at rede sig leje.
For da var skoven grøn, grøn!
for da var skoven grøn, grøn.

Så gik der bud til det kildevæld
om kølig drik at skænke;
så gik der bud til den jordbærbusk
om på lidt bær at tænke.
For da var skoven grøn, grøn!
for da var skoven grøn, grøn.

Og der blev travlt i den bøgeskov,
og der var liv på færde,
og dengang børnene kom derud,
var alt, som det skulle være.
For da var skoven grøn, grøn!
for da var skoven grøn, grøn.

Og aldrig var der mere lysteligt
for neden og for oven,
og aldrig gaves der en bedre dag
end sommerdagen i skoven.
For da var skoven grøn, grøn!
for da var skoven grøn, grøn.