O kristelighed har en smuk melodi og en fin tekst. Så hvis du vil lyt til danske salmer, så er det helt klart en af de 100 salmer, som er rigtigt gode til også at digte ny tekst på.
Tekst af N. F. S. Grundtvig, 1824
Melodi af L. M. Lindeman, 1862
O kristelighed
du skænker vort hjerte, hvad verden ej véd,
hvad svagt vi kun skimte, mens øjet er blåt,
det lever dog i os, det føle vi godt,
mit land, siger Herren, er himmel og jord,
hvor kærlighed bor!
Lyksalige lod,
at leve, hvor døden har mistet sin brod,
hvor alt, hvad som blegned, opblomstrer på ny,
hvor alt, hvad der segned, opfarer i sky,
hvor kærlighed vokser som dagen i vår,
med roser i hår
Livsalige land,
hvor glasset ej rinder med gråd eller sand
hvor blomsten ej visner, hvor fuglen ej dør,
hvor lykken er skinnende klar, men ej skør,
hvor dyrt ikke købes til krone på bår
de snehvide hår
0 vidunder-tro
du slår over dybet din gyngende bro,
som isgangen trodser i brusende strand,
fra dødningehjem til de levendes land,
bo lavere hos os, det huger dig bedst,
du højbårne gæst
Letvingede håb
gudbroder, nyfødt i den hellige dåb!
o, lån os den fjederham, ånden dig gav,
så tit vi kan flyve til landet bag hav,
hvor evigheds sol skinner klart allen stund
på saligheds grund
O kærlighed selv
du rolige kilde for kræfternes elv!
du fylder med Frelserens gavmilde ord
velsignelsens kalk på det kristne Guds-bord
o, vær du vor livdrik på jorden og bliv
vort evige liv
O kærligheds ånd
det evige liv i fuldkommenheds bånd!
o, smelt du vort hjerte ved højaltrets ild,
og klar du jordklimpen i solglansen mild,
saa glade vi føle, os skabes i bryst
de levendes lyst