Sorrig og glæde de vandre til hobe

Her er endnu en salme af Thomas KIngo, som jo er fra barokken. Det er nærmere bestemt anden del af hans “Åndeligt sjungekor”. Det er som andre salmetemaer livets uforudsigelighed, som man også kender fra film og teater som eksempel “mød mig på Cassiopeia”. Det er lavet i Sarabande stil, som blev flittigt brugt af barokkens mange komponister.

Tekst af Thomas Kingo, 1681
Melodi af Visemelodi fra ca. 1670erne

Sorrig og glæde de vandre til hobe,
lykke, ulykke de gange på rad,
medgang og modgang hinanden tilråbe,
solskin og skyer de følges og ad,
jorderigs guld
er prægtigt muld,
Himlen er ene af salighed fuld.

Alle ting har sin foranderlig lykke,
alle kan finde sin sorrig i barm,
tit er et bryst under dyrebart smykke
opfyldt af sorrig og hemmelig harm,
alle har sit,
stort eller lidt,
Himlen alene for sorgen er kvit.

Vælde og visdom og timelig ære,
styrke og ungdom i blomstrende år
højt over andre kan hovedet bære,
falde dog af og i tiden forgår.
alle ting må
enden opnå,
Himmelens salighed ene skal stå.

Dejligste roser har stindeste torne,
skønneste blomster sin tærende gift,
under en rosenkind hjertet kan forne,
for dog at skæbnen er sælsom og skift!
I våde-vand
flyder vort land,
Himlen har ene lyksaligheds stand.

Vel da! så vil jeg mig aldrig bemøje,
om ikke verden går efter min agt!
Ingen bekymring skal kunne mig bøje,
intet skal gøre mit hjerte forsagt!
Sorrig skal dø,
lystigheds frø
blomstre på himmel-lyksaligheds ø.