Turen i skoven 1

Der var en gang to tvillingedrenge,  der boede helt alene i den store skov ved søen. Netop fordi de boede alene sørgede de for ALT selv. De gjorde selv rent i hele huset, vaskede op – og ned – og ikke mindst så vaskede de både over- og undertøj – samtidig.

De havde nemlig fundet deres helt egen metode til at gøre det. Når tøjet blev vasket tog Alban bare sine sæbebobbel maskine frem og lavede de største bobler han kunne. Så holdt Lauritsderes helt egen disco vand fest – og så løb de begge gennem sprinkler anlægget i haven. Ja du ved sikkert ikke hvad et sprinkleranlæg er, men det er faktisk et slags springvand for børn. Det er den slags springvand, som man kan springe igennem – og det gjorde de så begge indtil tøjet var søbet godt ind i vand og sæbe.

Så kastede de tøjet i søen og gik ind for at spise morgenmad. Man skal nemlig have morgenmad, så man kan blive stor og stærk. Det var ikke kedelig morgenmad. Som regel var det pandekager med frugt og ikke særligt meget grønt. Til frokost var der masser af grønt til gengæld. Der var grøn frugtfarve og grønt krymmel, der var grønt slik og grønne lækre kager med grøn glasur. Glasur er blød sød sukker eller rettere flormelis, som du kender det fra æbleskiver, der har fået vand og frugtfarve.

Sådan var det at de fik masser af grønt. og de opdagede, at grønt smagte rigtigt godt. Så de fik meget mere grønt end de anbefalede 600 gram. Det var nærmest et kilo og de følte sig meget sunde – og raske. Når de både var rene og mætte gik de tit ture i skoven og ved søen. De gik aldrig for tæt på søen – i hvert ikke uden redningsveste – og så ladede de deres vandpistoler op. Så løb de rundt og skød med løst vand hele dagen indtil sulten igen overmandede dem. Aftensmaden var vigtig, for hvis man ikke gik mæt i seng var det svært at sove.

Sådan gik der mange år og Alban og Laurits nød livet på landet ved skoven.

Men en mørk, stormfuld og klichefyldt aften bankede det på døren. Det kan lyde lidt underligt at aftenen var klichefyldt, men der skal altså være lidt ord til mor og far der læser historien. De skulle jo nødig falde i søvn før dig og gå glip af resten af aftenen. Nuvel tilbage til historien. For er du ikke spændt på hvem der bankede på døren?

Begge drenge vågnede med et z. ja et z i hver hånd faktisk. De kiggede først på bogstaverne i hånden og tænkte de måtte være faldet ned fra luften, mens de havde snorket i et væk. De kastede bogstavene på gulvet og rejste sig forundret op.  Alban kiggede på Laurits og Laurits kiggede på Alban. Mystisk, sagde Alban mystificeret og begyndte at gå over det halvkolde gulv. Han var altid først ind i al det mærkværdige og underlige. Nogle ville sige han levede lidt i egen verden – men det var en god verden fyldt med fantasi og farver. Laurits fulgte med. Han havde allerede et smil på læben. Han var ikke lige til at skræmme, for modig var hans mellemnavn. Laurits Von Modig. Von havde han fået af sin mor, der mente at han måtte være lidt royal.

De listede ned af trappen og så over på hoveddøren. Udenfor tordnede og lynede det. Hvert et lysglimt kastede en skygge henover loft og vægge og de lignede skygger, der fulgte efter dem. Let på tå gled Laurits over gulvet mens Alban dansede en ballet mod døren. Skyggerne fulgte dem og de tog fat i døren og åbnede forsigtigt døren på klem.

Udenfor stod en …… fortsættes i næste nummer.