Pandeben øjesten dik dik dik

Pandeben, øjesten og dikke dikke dik,. Sådan lyder det når den lille skal stimuleres og hygges om. Der er den med melodi somtil “Lille føl”. Det er H.C Andersen når det er bedst.

Tekst: H. C. Andersen
Melodi: J. C. Gebauer

Pandeben! Godt det gror!
Bag ved det forstanden bor.
Den vil læse, den vil lære,
bringe dig i agt og ære,
sidde som en holden en
bag det stolte pandeben.

Øjesten! Nej, hvor klar!
Tror jeg ikke, to du har!
Se dog bare, hvor de klares,
jeg kan se dig – o bevares!
lige ind i hjerteben,
du, min egen øjesten!

Næsetip! – Hvilken hest!
Et par briller rider bedst.
Når du ikke vejen kender,
rider de, hvor tippen vender.
Hvilken lille stumpet snip!
Hesten hedder næsetip!

Mundelip! – Frisk og rød!
Er det sandt, du er så sød?
Kan jeg ganske på dig lide,
vil ej tænderne mig bide?
Jeg vil tage kysset – svip!
Det tog jeg fra mundelip.

Hageflip! – Det er vist,
hageflippen kommer sidst.
Men i kløften, som jeg hører,
er der nok en luks, der kører,
det går over næsetip,
mundelip og hageflip.

Dikkedik’ – Hvad er det!
Vil du sidde rank og ret,
så skal jeg nok luksen finde;
thi jeg ved, han er derinde.
O, nu har jeg ham, den strik!
Dikke, dikke, dikke, dik!