Børnesange.dk Find alle gode børnesange & salmer her
Børn lærer og husker bogstaver bedre, når de bliver præsenteret med tydelige visuelle virkemidler. Altså når man ikke kun hører eller siger bogstavet, men også ser det på en meningsfuld måde, og det gøres konkret.
For eksempel har studier vist, at børn, der får bogstaverne knyttet til billeder (som “A for abe” eller “B for bil”), hurtigere kobler lyd og skrifttegn sammen. Når bogstavets form hele tiden associeres med noget konkret, skabes en stærkere hukommelsesforbindelse. Det samme gælder, når børn lærer at skrive bogstaverne selv – den motoriske handling med at forme bogstavet fungerer som en slags visuelt og kropsligt spor, der understøtter hukommelsen.
Derudover hjælper farver, illustrationer og legende former for visualisering. Mange lærere bruger fx digitale læringsspil, hvor barnet kan trække og matche bogstaver med lyde, eller plakater med alfabetet, hvor hvert bogstav har sit eget motiv. Sådan nogle plakater finder du på https://unikplakat.dk/abc-plakater. Alt dette gør bogstaverne mere håndgribelige og levende, præcis som visuelle hjælpemidler i matematik gør abstrakte regneregler lettere at forstå.
Jo mere konkret, sanselig og visuelt understøttet læringen er, desto lettere er det for børn at forstå og huske bogstaverne, så de senere kan bruge dem mere flydende i læsning og skrivning.
Men vent?
Blandede vi lige æbler og pærer med en sammenligning af dansk og matematik i skolen?
Det gjorde vi, og det er der en god forklaring på.
Tal og bogstaver – to abstrakte verdener
Matematik og dansk ses ofte som to vidt forskellige verdener. Den ene med tal og regler, den anden med ord og fortællinger. Men når man ser på, hvordan børn lærer, er der faktisk mange ligheder.
Både matematik og skriftsprog er i deres natur abstrakte systemer. I matematik er det symboler som +, –, × og ÷, der står for handlinger, vi ikke kan se direkte. I dansk er det bogstaverne, der i sig selv bare er tegn på papir, men som får betydning, når de forbindes med lyde og ord. For børn er det netop denne abstraktion, der kan virke svær i begyndelsen: Hvordan kan tre prikker og en streg betyde “fire”? Hvordan kan et krøllet mærke på papiret betyde “s”?
Derfor har børn brug for at bygge en bro fra det konkrete til det abstrakte. I matematik sker det, når man bruger klodser, tegninger eller fingre til at vise regnestykker, så + ikke kun er et tegn, men en handling: at lægge ting sammen. I læsning sker det, når man kobler bogstaver med billeder, bevægelser eller lyde, så “b” ikke kun er en streg med en bule, men også en lyd, der starter ord som “bil” eller “bold”.
Forskningen viser, at børn lærer bedst, når de får lov at opleve symbolerne i mange forskellige former: visuelt, auditivt og kropsligt. Det handler om at gøre læringen multisensorisk. På den måde er der en dyb lighed mellem matematik og dansk – i begge tilfælde hjælper det at konkretisere det, der ellers bare er tegn på et papir, og gøre det levende og meningsfuldt for barnet.
De fleste lærere, pædagoger og undervisere gør sig umage med at benytte konkreter for at gøre abstrakte størrelser meningsfulde for helt små børn. Men vi kan altid gøre det bedre, og Danmark udmærker sig da heller ikke lige på denne front. Men vi har en europæisk fætter, der gør. Finland er nemlig kendt for sit progressive og kreativt orienterede undervisningssystem. Lærerne har stor frihed til at tilpasse undervisningsmaterialer, og visuelle hjælpemidler og konkreter er integreret aktivt i undervisningen for at styrke problemløsning og forståelse.
