Når man vælger at sætte børn i verden, er der en næsten endeløs række af ting, man skal sørge for at lære sine børn om. Naturligvis at spise pænt og opføre sig ordentligt, ikke mindst når man er ude, og at være sød mod andre mennesker, men også ting som økonomi er det vigtigt, at ens børn får et godt kendskab til, så de selv får et godt udgangspunkt, når de en dag flyver fra reden.
Man kan argumentere for, at privatøkonomi bør være et fag på skoleskemaet, da alt for mange mennesker ikke har begreb om at håndtere penge, men indtil det eventuelt bliver en realitet, må man selv gøre, hvad man kan for at lære sine børn om penge. Her i artiklen ser vi på, hvilke indsatsområder, der kan være gode at prioritere.
Lær børnene om pligter
At tjene penge på pligter er noget, der deler vandene. Nogle mener, at børn ikke skal have penge for f.eks. at dække bord eller tømme opvaskemaskine, da det er en del af det at være en familie. Det er der en sandhed i, men ikke desto mindre kan dette være en god måde at lære sine børn at pengene ikke blot kommer af sig selv, men at man skal arbejde for dem. Man kan overveje at gøre nogle pligter obligatoriske og andre valgfri, som man kan tjene penge på.
Lån penge med omtanke
Det kan også være en god idé at lære sine børn om begreber som renter, ÅOP og andre ting, der er forbundet med at låne, samt hvornår det kan være en mulighed at låne penge og hvornår, det ikke er. På jubii.dk/tjenester/laan/ kan du læse alt om forskellige typer af lån, omkostninger, faldgruber og meget mere, og denne side kan med fordel danne baggrund for jeres snak om dette vigtige emne, som kan være så afgørende for dine børns fremtid, hvis de ikke får en forståelse af, hvilke risici der kan være ved at optage lån.
Spar op
En af de vigtigste ting, man kan lære sine børn i forbindelse med økonomi, er at spare op. Lige fra de er helt små, er det vigtigt at formidle budskabet om at spare sammen til det, man ønsker sig, hvad enten det gælder et stykke legetøj, man brændende ønsker sig eller på længere sigt måske en jordomrejse eller en lejlighed. Investerer man selv i aktier, kan man også indføre sine børn i denne verden, da det er en stor fordel at komme ind så tidligt som muligt, så aktierne har mange år til at stige i værdi og altså blive mere og mere værd.