Spørge jørgen

Nu skal jeg fortæller jer om Jørgen:
Jørgen var en tem’lig artig dreng.
Men han plaged’ alle med sin spørgen,
fra han vågned’ til han gik i seng.
Far og mor de blev så trætte af det –
det, han spurgte om var noget pjat.
Tit han spurgte bare for at drille:
Hvoffer, hvoffer dit og hvoffer dat?

Hvorfor har en buko ingen vinger?
Hvorfor si’r den buh og ikke vov?
Hvorfor sidder neglen på min finger?
Hvis den sad på næsen, var det sjov.
Hvorfor sidder øjet ik’ i nakken?
Hvorfor er jeg ikke ble’t en kat?
Hvorfor kan min støvle ikke tale?
Hvoffer, hvoffer dit og hvoffer dat?

Hvor har en loppe ingen bukser?
Hvorfor er den lille fisk så våd?
Hvorfor bli’r en kylling ikke malket?
Hvorfor si’r kommoden ikke no’et?
Hvorfor er der mænd på mine seler?
Hvorfor skal vi altid gå med hat?
Hvorfor spiser løven ikke jordbær?
Hvoffer, hvoffer dit og hvoffer dat?

Men en dag blev det hans far for meget.
Jør’n fik smæk og Jør’n blev lagt i seng.
Men nu lå han der igen og spurgte,
næsten som en helt fornuftig dreng:
Hvorfor fik jeg ingen pandekager?
Hvorfor må jeg ikke lege mer’?
Hvorfor har jeg dog så ondt i numsen?
Jeg skal aldrig spørge fjollet mer’.