Alle kender en rose så jeg skyde. Men forfatteren må man skyde en hvid pind efter. Det er efter sigende en gammel katolsk maria-vise, som oprindeligt er fra det tidlige 15. århundrede. Den er blevet oversat af Thomas Laub.
Tekst er ukendt, men oprindeligt en MAria-vise
Melodi er efter sigende fra 1600 tallet.
En rose så jeg skyde
op af den frosne jord,
alt som os fordum spåde
profetens trøsteord.
Den rose spired frem
midt i den kolde vinter
om nat ved Bethlehem.
For rosen nu jeg kvæder
omkap med Himlens hær:
en jomfru var hans moder,
Maria ren og skær.
I ham brød lyset frem
midt i den mørke vinter
om nat ved Bethlehem.
Den rose fin og lille
har dejlig duft og skær,
den lyse for os ville
og sprede mørket her.
I sandhed mand og Gud,
af syndens nød og pine
han nådig hjalp os ud.