Vores egen favorit godnatsang må være Solen er så rød, mor, som med den stille musik af Carl Nielsen nænsomt forkæler barnets ører og stille sætter ord på båndet mellem mor og barn. Det er barnets forundring over den store verden og den trøst det er, at vide ns bånd til trygheden er lige ved siden af. Det store og de små spørgsmål til livet, som ikke finder svar, men finder trøst i stjernerne, der lyser op som små håb. Det er dansk lyrik og musik når det er allerbedst.
Melodi af Carl Nielsen
Tekst af Harald Bergstedt
Solen er så rød, mor,
og skoven bli’r så sort
Nu er solen død, mor,
og dagen gået bort.
Ræven går derude, mor,
vi låser vores gang.
Kom, sæt dig ved min pude, mor,
og syng en lille sang.
Himlen er så stor, mor,
med klare stjerner på
Hvem monstro der bor, mor,
på stjernen i det blå?
Tror du der er drenge, mor,
der kigger ned på mig?
Og tror du de har senge, mor,
og sover li’som jeg?
Hvorfor bli’r det nat, mor,
og kold og bitter vind?
Hør den lille kat, mor,
den mjaver og vil ind!
Mågerne og ternerne
har ingen sted at bo.
Åh, hør, nu synger stjernerne,
de synger mig til ro!