Hjem / Nyheder / Børnefødselsdag

Børnefødselsdag

En børnefødselsdag kan hurtigt blive et mareridt for forældrene i huset hvis det ikke er planlagt lidt. Inviteres hele børnehaven eller hele klassen til børnefødselsdag er der mange børn samlet på et sted, og som forældre kender man højst sandsynligt ikke alle børnene lige godt.

Hejs Dannebrog til tops i flagstangen så de forældre der skal aflevere deres børn til børnefødselsdagen nemt kan finde det rigtige hus, og sæt gerne flag på pind i jorden fra vejen og ind til huset.

Strukturen er vigtig at have på plads og der skal kort og præcist informeres om denne fra starten. Børn er gode til at passe ind i fastlagte rammer hvis de får dem af de voksne.

Sørg for at pynte flot op med fødselsdagsflag, balloner og gerne paptallerkner og engangskrus med kendte tegnefilmsmotiver fra Disney tegnefilm eller andre gode tegnefilm.

Lav noget mad som alle børn kan lide, da det hurtigt kan blive besværligt med eksperimenterende mad. Du kan eksempelvis vælge pitabrød med meget forskelligt fyld hvilket gør det nemmere at få noget som alle børnene kan lide.

Pas lidt på med slik, kage og saftevand da sukker i store mængder hurtigt kan få sat meget skub i børnenes energi og pludseligt bliver det en vild fødselsdag med børn der løber rundt. Der skal selvfølgeligt være plads til det søde på fødselsdagen, men ikke for meget.

 

Læse også:

Børneplakater online

Det kan være svært at vide, hvordan man med enkle greb kan opdatere et børneværelse. …