Børnesange.dk Find alle gode børnesange & salmer her
VIGTIGT: Husk at komme med eksempler i teksten, som viser, at du har ret. Dette gælder alle punkterne.
1. Genrebestem teksten
Det er vigtigt at vise, at det er et digt, vi har med at gøre. Det gør du ved at fortælle, hvad du ved om digte, og hvad der gør lige præcis det her stykke tekst til et digt:
Et digt er typisk korte tekster opdelt i strofer. Det knyttes ofte sammen med musik, som er på verseform og ofte rimer
Det er tekster, som beskriver særlige følelser og stemninger. Derfor er teksten nedkogt til de vigtigste ord, som er nøje udvalgt. Forfatteren vil prøve at danne billeder og stemninger i læserens hoved. Derfor er lyrik også kaldt “ordmaleri”
Lyrik er lidt som et essay, det giver ikke en historie, men er mere sanser og følelser.
Lyrik opdeles i 2 forskellige genrer:
– Traditionelle digte: Her er der enderim, og opbygningen (strofer og verselinjer) er ensartede
– Prosadigte: Prosa er meget “frie” digte. Her er der ikke et fast mønster, og ofte er der heller ikke enderim, men den har stadig rytme og gør også brug af sproglige billeder.
Digte inddeles i 3 undergenrer:
– Lyrisk digt: Der er ingen historie eller handling, men følelser, stemninger og tanker bliver beskrevet.
– Episk digt: Fortæller en historie
– Knækprosa: Her er verselinjerne brudte, der bruges dagligdagssprog, og det er mere skrevet som en normal tekst. Der er sjældent rim eller en fast rytme, og den kendetegnes også ved mangelfuld tegnsætning.
2. Udformning
De fleste digte er opbygget af strofer og vers. Hvor mange strofer og verselinjer består digtet af?
De fleste digte er skrevet i et specielt mønster af tryk og endelser (rim). Man udnytter i høj grad sprogets klang og rytme (især vigtigt i forhold til sangtekster).
Enderim opdeles i:
Parrim
Din lille fine hånd i min (A)
er brød og vin. (A)
En rolig næring for mit mod, (B)
en sagte rislen i mit blod. (B)
Rammerim
Han så en kvinde ved en flod, (A)
et træ i blomst, et bjerg i sne. (B)
For hver en ting, han fik at se, (B)
gav han en dråbe af sit blod. (A)
Krydsrim
Så fandt du dog din sang igen, (A)
dit solskin kom tilbage! (B)
tavs har du gemt dig ungdoms ven, (A)
I mange mørke dage.(B)
Andre former for rim
Ørerim (dem man kan høre, eks: hej/dig), Øjerim (dem man kan se, eks: torden/orden), Indrim (rim i samme verselinje),
Bogstavrim (allitterationer og assonans)
Allitterationer: når flere ord efter hinanden har samme forbogstav: Skulende, sorte sten…(s’er)
Assonans: Når flere ord i nærheden af hinanden har fælles vokallyde, ordene behøver ikke at rime: vi skal tage i haven i disse dage (a’er, i’er og e’er)
Bunden eller ubunden/fri form
Bunden: fast mønster i verselinjerne, som ofte er nogenlunde lige lange og rimer, typisk for sangtekster og ældre digte.
Ubunden/frie vers: prosadigte, knækprosa, har ingen speciel rytme/ kan ikke synges. Typisk for efterkrigstid/nutid.
3. Handlingen
Giv et referat af handlingen i digtet. Du skal kort beskrive, hvad digtet handler om (evt. tage strofe for strofe)
4. Tidsperiode
Her er det rigtig vigtigt, at du kommer med eksempler fra teksten, der viser at du har ret. Her skal du skrive om:
Hvilken litterær periode teksten er skrevet i? (middelalderen, renæssancen, barokken, oplysningstiden, romantikken, det moderne gennembrud, symbolismen osv.)
Hvilken betydning har tidsperioden for digtet?
Hvilke karakteristiske træk fra den specifikke periode kan du finde?
Fortæl de generelle ting, som du kan huske fra perioden, hvilke ting man skrev om, som reaktioner på ting der foregik i samfundet. (Brug dine noter!)
5. Forfatteren
Her skal du skrive om forfatteren, og du skal kun skrive om det, der er relevant for dit digt. Det vil sige ikke alt muligt om, hvad forældrene lavede fra det her årstal til det her årstal; det er irrelevant. Det ville være godt at skrive om budskaber og temaer i andre af forfatterens værker. Hvis man har trukket H.C. Andersen kunne man skrive, at han skrev meget om kærlighed til fædrelandet og barndommen.
6. Tema og budskab
Det her er et af de vigtigste punkter, hvis det ikke det er det vigtigste. Tema og budskab er ikke noget der står direkte i digtet; det er noget læseren selv skal gennemskue/tænke sig frem til. HUSK at komme med eksempel fra teksten, der viser at du har ret.
Hvad er temaet i digtet? Altså hvad drejer digtet sig om? Det kunne f.eks. være Kærlighed, ensomhed, venskab, identitet, svigt, forandring, at være anderledes, frihed, jalousi, ondskab, det overfladiske/under overfladen, magt og afmagt, store valg. Dette er nogle typiske temaer, men den kan jo i princippet være alt mellem himmel og jord. Der kan også være flere temaer i et digt, men som regel vil der være et centralt tema, som digtet drejer sig om og undertemaer.
Hvad er budskabet i digtet? Hvad er det, forfatteren vil fortælle os med dette digt? det kan f.eks. være at livet gør ondt, og det kommer vi ikke uden om. Eller at der er noget galt med vores samfund. Hvordan kan du se det på teksten?
7. Personer
Hvilke personer indgår i digtet?
Er der en hovedperson?
Hvad bliver fortalt om denne person? (Udseende og væremåde)
Foretager personen handlinger? Hvad viser det om personen (Her skal der fortolkes på handling og opførsel)
8. Fortælleren
Nogle gange kan det være svært at finde ud af, men se om du kan finde en fortæller
Jeg-fortæller: Hvis hovedpersonen taler om sig selv som “jeg”, er det en jeg-fortæller vi har med at gøre. Det kalder man også for et lyrisk jeg, altså en person der taler om sig selv og egne følelser og tanker. Der kan også være flere jeg-fortællere. hvis synsvinklen skifter
3. personsfortæller: En 3. personsfortæller bruger “han”, “hun” og “den”.
Alvidende 3. personsfortæller: Fortælleren kan gå ind og ud af personer og beskrive dem udefra og gengive deres tanker og følelser. Fortælleren kan altså både se det fra personernes synsvinkel, men også udefra.
3. personsfortæller med ydre synsvinkel: Her kan fortælleren kun gengive det han/hun ser og hører, men kan også komme med kommentarer til handlingen og personerne.
Hvem tales der til? Det er ikke altid tydeligt hvem der tales til, men når der er et lyrisk jeg, er det som regel også værd at undersøge hvem der bliver talt til. Det kunne være direkte til en bestemt person, der også indgår i digtet. Det kunne være til samfundet eller Gud.
9. Sprog
Sproget er som regel ikke som normalt talesprog, da forfatteren sammensætter sætninger på en måde, som man aldrig ville gøre i daglig tale eller normale tekster.
Hvordan bruger forfatteren sproget til at skabe en speciel stemning? F.eks. ved brug af humor, ironi, alvor, metaforer, symboler, besjælinger
Er der gentagelser af f.eks. bestemte ord og/eller verselinjer?
Hvilken effekt har ordvalget for digtet og stemningen? (Kom med konkrete eksempler fra teksten)
Tænk f.eks. på, hvordan der opbygges en højtidelig stemning i fædrelandssangene ved hjælp af meget positive beskrivelser, stærkt billedsprog og gentagelser af, hvad der er godt/skønt.
Bruge der specielt meget en ordklasse frem for andre? Det kunne f.eks. være mange udsagnsord, som udtrykker handling, det kunne være navneord for udtryk af konkrete ting, eller det kunne være tillægsord, som giver ting egenskaber.
10. Fortolkning og perspektivering
I fortolkningen må du komme med egne holdninger og refleksioner. Ved perspektivering skal du henvise til andre tekster, du har læst før. På den måde sætter du sætter du teksten i en større sammenhæng. (Hvis du går i 9. klasse, ville det nok være en god ide at perspektivere til noget, som I har læst i 8.- og 9. klasse, da det også er det, du skal til eksamen)
Fortolkning:
Hvilke tanker sætter digtet i gang hos dig?
Har du læst eller hørt om temaet/budskabet før? Hvor?
Hvad er det centrale tema? Hvorfor tror du, at forfatteren har valgt lige præcis dette tema?
Hvad er forfatterens hensigt med digtet?
Afspejler digtet det samfund der var dengang? Eller måske modsat? Hvorfor mon?
Er temaet/budskabet også noget der kan bruges i dag?
Perspektivering:
Det kan være en tekst fra samme periode, der måske tager de samme temaer op.
Det kan være andre tekster af samme forfatter.
Hvorfor minder de to tekster om hinanden? (fx ”Barndommens Gade” af Tove Ditlevsen og ”Det døende barn” af H.C. Andersen)
Det kunne også være at teksterne var helt modsat af hinanden, og derfor viste en forskel på forskellige tidsperioder eller synsvinkler.
Prøv også at sætte teksten op til dit eget liv. (Hvis temaet nu er barndom, hvad kan du så fortælle om din opfattelse af barndom i dag?)
I princippet handler perspektivering bare om at finde forskelle og ligheder ved to tekster og på den måde sætte det i et større sammenhæng.